tilbyd-1

RENOVERING OG OPTIMERING

Hos LM Industriteknik er vi specialister i at renovere og optimere eksisterende maskinanlæg. Ved løbende at fjerne slidte komponenter og erstatte dem med nye er det muligt for de fleste industrivirksomheder at høste økonomiske fordele på den lange bane. Vi hjælper således med at finde fejlene, spotte de ødelagte komponenter og hurtigt få dem udskiftet.
Nogle gange skal gamle anlæg spille sammen med moderne teknologi, og her kommer vores specialviden ind i billedet. Mødet mellem gammelt og nyt byder som regel på tekniske udfordringer, som LM Industriteknik formår at finde en løsning på – med afsæt i vores mangeårige erfaring, innovative tanker og pragmatiske tilgang til opgaven.
LM Industriteknik er din sparringspartner, når det gælder gode råd til renovering og optimering af maskinparken. For vores kunder er der penge at hente hjem ved at forholde sig rationelt til forebyggende reparationer og effektiv service – for tabt indtjening vejer tungt ved et uventet driftsstop. Det gælder om at komme tilbage på sporet så hurtigt som muligt.

Hvorfor reparere det, hvis det ikke er gået i stykker?

Nogle produktionsanlæg holder i evigheder, mens andre giver fortabt efter kort tid. Vi vurderer altid hvad og hvor meget, der skal repareres for at anlægget igen kan køre optimalt.